Foredrag i Gule Hal

Foredragsrække februar/marts 2019 til støtte for
Projekt HUMMEREN 1624
Fire spændende mandagsforedrag i GULE HAL – i Køge


Program
1. Foredrag… mandag den 25. februar 2019, kl. 19.00-21.00
Om at sejle videre, trods alt
v/Elizabeth Tyler, billedkunstner
Den engelskfødte billedkunstner Elizabeth Tyler viser billeder og video fra sine solosejladser i Grækenland og de malerier, der kom til undervejs. Hun fortæller os ikke kun om sorg og glæde, men med selvironi og humor om sine oplevelser. Hendes videoer på You tube har efterhånden fået 1,9 millioner hits. Elizabeth Tyler taler på dansk og er en helt speciel ’sejler-oplevelse’!

2. Foredrag …. mandag den 4. marts 2019, kl. 19.00-21.00
Undersøgelser af danske slaveskibe i Costa Rica
v/marinarkæolog Andreas Kallmeyer Bloch, Vikingeskibsmuseet - og journalist Jakob Olling
Her fortælles historien om to danske slaveskibe, "Christianus Quintus" og "Fridericus Quartus", der sejlede fra det nuværende Ghana i 1709. Men skibene nåede aldrig frem til Vestindien: deres besætninger begik mytteri - og deres last af slaver slap fri! På et af skibene lærte den navnkundige Tordenskjold sit søhåndværk, mens han sejlede over Atlanten med lasten fuld af afrikanske slaver. I dag kan vragene give os helt ny viden om Danmarks slavefortid via de mange genstande, som en udgravning af skibene vil kunne fremvise.

3. Foredrag…. Mandag den 11. marts 2019, kl. 19.00-21.00
Færøsk bådebygning
v/ bådebygger, Hanus Jensen, Vikingtech
Hanus Jensen er uddannet bådebygger på Færøerne. Gennem mange år har han bygget de traditionelle robåde, men også deltaget i rekonstruktion af fortidens skibe. Han fortæller om sit håndværk og fører os ind i de gamle teknikker.

4. Foredrag …..mandag den 18. marts 2019, kl. 19.00-21.00
Maritim kulturudveksling imellem kongens riger og Nederlandene i 1600-1700-tallet.
v/ Cand. mag i historie og ph.d.-stipendiat Asger Nørlund Christensen, Syddansk Universitet
Hvorfor hedder det: Kattegat og Skagerak, koffardi- og orlogsskib, bramstang, givtov, anduve, bidevind, bradbænk, waterbord, spygat, bovspryd, hundsvot, mærs, braser og kabys? Det er fordi, at danske søfolk og skibsbyggere lærte disse udtryk enten i Nederlandene eller af tilrejsende nederlandske eksperter. I foredraget vil Asger Nørlund Christensen komme nærmere ind på de mennesker, der fungerede som kulturbærere imellem Danmark-Norge og Nederlandene i 1600 – og 1700 tallet og vise, at udviklingen af dansk søfart var dybt afhængig af kontakten med verdens
dengang største sømagt.

Prisen for medlemmer er 195 kr. for alle 4 foredrag eller 55 kr. pr. foredrag.
For ikke medlemmer er prisen 300 kr. eller 85 kr. pr. foredrag.

Af hensyn til tilrettelæggelsen af de enkelte foredrag, bedes interesserede tilmelde sig på forhånd til undertegnede kasserer Niels Obsen på telefon 21654447 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ikke tilmeldte er også velkomne til at møde op til de enkelte foredrag mod betaling på stedet.

Yderligere oplysninger; kontakt formanden Per Sørensen på tlf. 4095 4740 eller
e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Nyheder

Hummerdage på Køge Havn 2015

Kontakt

Lars Nielsen 

Foreningen HUMMEREN

Køge Museum

Nørregade 4, 4600 Køge

 

Tlf: 31 34 03 20